Horsens All Stars

Tilmelding til Horsens All Stars 2026!

Her kan du se de grupper, der danner rammen for Horsens All Stars 2026, og tilmelde dig årets arrangement.

Sidst frist for tilmelding er 10. december, så tilmeld dig med det samme!
Horsens All Stars 2026 finder sted 31. januar 2026.

Vi glæder os til endnu engang at samle byens musikere til en inspirerende og festlig dag med fællesskab, energi og masser af musikalsk glæde.

Tilmeld dig her

Grupper 2026

Halberg Larsen - et af 80'ernes store ikon bands v/Jan Nissen Petersen
I start-80’erne leverede Halberg Larsen en perlerække af danske pop/rock-hits med store omkvæd, stærke melodier og masser af energi. Nu får du chancen for at være med til at bringe de ikoniske sange tilbage på scenen – måske med et par overraskelser undervejs!
“Magi i luften” er uundgåelig – men vi skal se om vi kan skabe et bredt repertoire. Hvis du også brænder for dette ikoniske 80'er band, så lad os bringe liv i de klassiske sange og sammen fyre op under fællessangen!
Jan Nissen Petersen er tovholder og sørger for, at vi får et stærkt hold, god proces og en fed oplevelse for publikum.

Vil du med på holdet og give Halberg Larsen kæmpe kærlighed på scenen? Så meld dig på – vi glæder os til at spille sammen med dig! 🎤🎸💥
Down Under – Australsk rock med attitude! v/Assia Zouaoui
Oplev Rockens varme vinde fra Australien! Tag med på en musikalsk rejse til landet, hvor solen steger, bølgerne bruser, og guitarerne gnistrer! Australien har givet os nogle af rock- og pophistoriens største navne fra INXS, Men at Work, Crowded House, Kylie Minogue til Nick Cave, Midnight Oil og selvfølgelig AC/DC. Forvent en sveddryppende sætliste fuld af rå energi, catchy melodier og ægte australsk attitude, når vi hylder de ikoniske toner fra Down Under.
Vi skal bruge:
Trommer
Bas
Guitar
Keys
Blæsere (inkl. tværfløjte)
Sangere
Percussion

Assia Zouaoui er tovholder og skaber med energi og engagement en mindeværdig oplevelse for både musikere og publikum.  
Tilmeld dig og vær med til at skrue op for varmen med rockens mest solbeskinnede soundtrack, når vi sender de australske rytmer helt op i det røde felt!
Tina Turner Tribute – Simply the Best v/Jacob Borregaard
Er du klar til at give den gas med soul, rock og ren powerhouse-energi? Vi samler en gruppe dedikerede musikere til et Tina Turner-tribut, hvor vi hylder “Queen of Rock ’n’ Roll” med hendes største hits. Vi søger sangere, guitarister, keyboard, bas, trommer der vil være med til at skabe en energifyldt og funky performance med attitude og kærlighed til musikken.

Tovholder - Jacob Borremis Sørensen. Jacob vil med sikker hånd, lun humor og stor musikalsk forståelse samle trådene i gruppen.  
Let’s turn it up — og få publikum til at synge, danse og mærke den ægte Tina Turner-vibe!
Bryan Adams – Udødelige hits og fællessang v/Nikolaj Lyngbye
I snart fem årtier har Bryan Adams været en signifikant spiller på rock’n’roll-banen i den internationale pop/rock-liga. De helt store, udødelige klassikere leverede han op igennem 1980’erne og 1990’erne, og Adams har i årene siden fastholdt sin relevans som liveperformer, hvor publikum til koncerterne har kunnet opleve en perlerække af hits fra den lille mand med den store stemme.
De store klassikere bliver også temaet for denne gruppe; lige fra de supermelodiøse rocksange til de storladne ballader – måske med en afstikker til et deep cut? Her er også plads til et par duetter, og alle er velkomne til at melde sig på banen. Så spænd selen og vær med til at sparke musikken ud over scenekanten og skabe en gigantisk fællessang med publikum!
Nikolaj Lyngbye står for denne gruppe.

Nikolaj er mangeårigt medlem af bestyrelsen bag Horsens All Stars, og han er en erfaren musiker og sanger – som dog på denne aften overlader vokalmikrofonen til andre og vil fokusere på at løfte det gode hold og medvirke til den gode proces.
Prince & Sanne – Passion, Power & Personlighed v/Susie Sandberg
To unikke kunstnere – én fælles energi!
Denne gruppe hylder to af de mest karismatiske og passionerede navne i musikhistorien: PRINCE og SANNE Salomonsen.
Fra Princes funk, soul og attitude – til Sannes rå energi, karakteristiske stemme og ikoniske danske sange. Her får vi mulighed for at dykke ned i et repertoire fyldt med nerve, power og musikalitet. Vi sammensætter et sæt, hvor både groove, følelse og fællessang får plads – måske endda med et par overraskelser undervejs.
Susie Sandberg står i spidsen for gruppen, drevet af ren passion for  musikken og kærligheden til disse to store kunstnere.

Har du lyst til at være med til at skabe et sæt, der emmer af passion, power og personlighed – så hop med på holdet og lad os sammen bringe magien tilbage på scenen! 🎤⚡💜
Blues - fra Chicago til i dag v/Jan Markfoged
I bluesgruppen vil vi forsøge at spille traditionel 12-takters Chicago blues – men i nyere fortolkninger af nutidens bluesmusikere. Afhængigt af vores instrumentering og vokaler vil vi sammen sammensætte et sæt på ca. fem numre til dagen. Vi planlægger at mødes til nogle indledende øveaftener, hvor vi afprøver, hvad der fungerer bedst.

Jan Markfoged er gruppens tovholder. Med roligt væsen, sikker hånd og stort kendskab til musikken er alle gruppens medlemmer i de bedste hænder til både en musikalsk og hyggelig dag.
Ny Nostalgi – De største danske hits fra 2020 og frem! v/Micki Lund
De største danske hits fra 2020 og frem!

Du kender dem godt… De nye danske navne, der har taget os med storm Vi snakker navne som: Minds of 99, Mumle, Tobias Rahim, Andreas Odbjerg, APHACA – og mange flere! Der bliver lavet fænomenal musik i Danmark lige nu – og det skal vi fejre! Derfor skal vi have fundet de største, stærkeste hits fra 2020 og frem til i dag! 

Det kunne måske være:
  “Stor Mand”??
  “Det Modsatte”??
  “Smelter Under Månen”??
  “House on Fire”??
– ELLER nogen af de andre nyere klassikere, som allerede føles som evergreens! 

Vi skal hylde vores nye generation af fantastiske musikere!!

Til vores KÆMPE, ENERGIFYLDT, MODERNE FEST skal vi bruge:
- Sangere 
- Trommeslager
- Guitarister
- Keyboards
- Bas!

Micki Lund står for holdet og sikrer, at energien er høj, processen sjov – og at publikum får en koncert, de ikke glemmer
En snært af Nashville v/Thomas Wallentin
En gruppe, der spiller en håndfuld af de fedeste numre fra nogle af de nye kvindelige artister på den moderne country-scene.

Det kunne være artister som:
* Lainey Wilson
* The Chicks
* Anne Wilson
* Martina McBride

Gruppen har brug for:
2 x guitar
1 x bas
1 x strengeinstrument: mandolin, banjo, dobro, pedal steel eller lignende
1 x trommer
1/2 x kor
1 x keys

Thomas Wallentin er tovholder på gruppen.Musiker og komponist gennem de sidste 25 år. Hovedinstrumentet er bas, men han har en gammel kærlighed til alt med strenge – og en ny kærlighed til den moderne country-scene.
All Stars Classic Jam
All Stars Classic Jam, den velkendte, gode, gamle kategori, som Horsens All Stars startede med! Nøgleordet er fællesskab, og utallige er de musikalske venskaber, som er opstået på baggrund af Classic Jam-grupper. Kategorien indeholder store frihedsgrader, for Classic Jam har ikke noget foruddefineret tema, så du og din gruppe har fuldstændig frie hænder til selv at finde ud af, hvordan I griber opgaven an. Det er således helt op til jer, om I vil bevæge jer inden for en bestemt genre eller tema, eller om I vil blande kortene. Det er helt enkelt: I skal bare levere 25 minutters koncertklar musik om aftenen!

Så vi skal bruge alle instrumenter, sangere, blæsere etc.

Vil du være med til Horsens All Stars 2026?

Tilmeld dig nu og bliv en del af årets musikalske fællesskab.

Gå til tilmelding