Horsens_AllStars

Trommeworkshop v/Heine Lennart Christensen

Fredag

Denne trommeworkshop kommer til at omhandle en række forskellige emner, som er relevante for trommeslagere inden for forskellige stilarter og niveauer. Der vi blive rig mulighed for at snakke frem og tilbage om alt fra erfaringer til teknik osv. Men i hovedtræk kommer vi ind på bl.a.
  • Grooves - Variationer og ghostnotes. Lidt om de forskellige muligheder for at komponere trommestemmen til dit band. Og hvilke muligheder har vi for at få dem til at fungere optimalt?
  • Chops - Vi ser lidt på de forskellige muligheder for at arbejde med såkaldte chops - både gospelchops og andre former for teknik på trommesættet.
  • Håndteknik og opvamningsøvelser - Lidt om de forskellige opvarmningsøvelser, man kan arbejde med for at optimere teknikken.
  • Fodteknik - Både for enkelt- og dobbeltpedal. Her skal de handle om de forskellige fodteknikker, man kan bruge for at få gang i stortrommen.
  • Der kan også sagtens komme lidt røverhistorier på banen fra de gode gamle dage, samt hvad Heine fik med hjem fra Los Angeles efter fem dage blandt verdens bedste til Big Drum Bonanza.

Heine Lennart Christensen kommer oprindeligt fra Viborg og startede med at spille trommer i starten af 1980erne i en alder af 14. Spillede med en række lokale bands i de efterfølgende år, bl.a. en del med Søren Sigurd Barrett. Var omkring 1990 medstifter af bandet Her Personal Pain, som havde rødder i Viborg, men hurtigt kom langt omkring. Efter Her Personal Pain medvirkede han i forskellige sammenhænge, bl.a. med Dicte. Heine koncentrerede sig i de følgende år om undervisning og lagde i 00'erne trommerne på hylden i en periode. Lysten vendte tilbage i 2013 og i 2015 vandt han den internationale trommekonkurrence Big Drum Bonanza. Har siden da spillet i forskellige sammenhænge og afholdt clinics og workshops.



Gå til tilmeldingsiden